Yoga styrker immunforsvaret

Stress og mental overbelastning påvirker din krop på mange måder. Et dårligt mentalt helbred påvirker og svækker nemlig immunsystemet. Hvis du så også tilføjer vintervejr, snottede børn og trætheden i januar, så bukker du let under for en løbende næse, ondt i halsen eller feber. Vintermånederne er nemlig de perfekte leveforhold til influenzaer.

Når immunforsvaret er svækket, øges risikoen for kronisk betændelse i kroppen, og her skal vi være yderst opmærksomme. Betændelse og fremmede stoffer i kroppen er en naturlig del af vores immunsystem og kan hjælpe på kort sigt med at helbrede sår, skader og infektioner. Imens gør kronisk betændelse i kroppen mere skade end gavn. Derfor er det væsentlig på langt sigt at holde betændelser og fremmede stoffer ude af kroppen. Og her kan yoga være en løsningen.

Hvad er Hatha yoga?

Hatha yoga er den mest traditionelle og udbredte yogaform. Hatha yoga fokuserer primært på balanceskabning og er den fysiske del af yoga. Hatha betyder kraft, mens ordene Ha og Tha betyder sol og måne. Altså modsætninger der repræsenteres.

Hatha adskiller sig fra andre former for yoga, ved at man bl.a. tager én stilling ad gangen. Andre former for yoga kører man flere stillinger eller positioner i en serie. Derudover indeholder Hatha yoga også vejrtrækningsteknikker, båndbevægelser og rensningsteknikker. Der findes også mindre grene inden Hatha yoga, som sang, visualisering og recitering. Kort sagt: Alt du kan gøre fysisk med kroppen.

Yoga og dens betydning for immunsystemet

Forskning og undersøgelser fra 2018 samlede femten forskellige undersøgelser, der undersøgte om regelmæssige yogaøvelser kan øge immunforsvaret og reducere kronisk betændelse. Undersøgelserne havde i gennemsnit 70 deltagere, der dyrkede Hatha yoga eller blid Hatha yoga.

Immunsystemets respons på regelmæssige yogaøvelser blev målt ved at måle blod- eller spytniveauer af betændelsesfremmende markører, samt antallet af immunceller og antistoffer. Forskningen og forsøgene fandt et grundlæggende mønster i alle studier, der viste, at yoga reducerede betændelsesfremmende markører. En undersøgelse viste endda, at yoga øger niveauet af antiinflammatoriske stoffer, hvilket hjælper os med at holde vores immunsystem stærkt på lang sigt.

Samlet set viste disse undersøgelser af “Yoga for stærkere et immunsystem” en lovende antiinflammatorisk effekt i kroppen. Sagt med andre ord, så har yoga en indflydelse på dit immunsystem.

Den samlede undersøgelse gav imidlertid ikke et klart svar på, hvor meget og hvor ofte du skulle praktisere yoga, før det fungerer. Ikke desto mindre blev det konkluderet, at regelmæssig yogapraksis i løbet af 8-12 uger hjælper dit immunsystem i en positiv retning. Hvilket måske kan holde den ellers obligatoriske forkølelse væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *