Vælg den rigtige massagebriks

Er du ved at starte din egen klink? Så har du nok allerede opdaget, at der er tusindvis af ting at sætte sig ind i. For udover alt det officielle papirarbejde, er der jo også indkøb af arbejdsredskaber og forbrugsvarer.

Jeg vil gerne hjælpe dig en smule på vej. Lad os få klaret det med massagebriksen med det samme. Her får du den korte version af alt det, du skal være opmærksom på ved køb. Så kan du hurtigt få taget en beslutning og strege det punkt på to do-listen.

Hvad skal du være opmærksom på?

  • Kvalitet
  • Pris
  • Briksvægt og vægtkapacitet
  • Bredde på ​​lejet
  • Brikslængde og højde
  • Justerbare funktioner
  • Skumtykkelse
  • Materialesammensætning

Lad os dykke lidt nærmere ned i et par af de vigtigste punkter: komfort for både behandler og patient.

Få den rigtige arbejdsposition

Din komfort som behandler ligger naturligvis i at sikre de rette arbejdsforhold. Her er det vigtigt med massagebrikse, der kan justeres.  Det kan de fleste modeller derude på markedet heldigvis. Justering af massagebriksens højde er nødvendig, hvis I er flere behandlere eller hvis kunderne har forskellige ønsker til eksempelvis massagedybde, hvor også din arbejdsstilling skal tilpasses.

Indstillingen af briksen må ikke tage mere end et øjeblik, og derfor er de elektriske massagebrikse ofte at foretrække. Her kan du med justeringsknapper og trykregulator hæve og sænke briksen på et øjeblik.

Komfort kan påvirke behandlingens resultatet

Hertil kommer naturligvis også komforten for vedkommende, der skal ligge på din massagebriks. Den skal være behagelig, så personen er afslappet og klar til at modtage behandling. En behandling på bare en halv time kan føles som en evighed, hvis man ikke ligger ordentligt og derfor spænder op. Det vil påvirke hele oplevelsen og måske også resultatet.

Det er i denne sammenhæng at skumtykkelse, brikslængde og lejets bredde er helt centralt. Vælg evt. en massagebriks, som kan tilpasses efter person og behandling. Der er jo stor forskel på behov og position bare ved nakke-, ryg- og fodmassage.

Se på udvalget

Nu er der bare tilbage at finde den eller de massagebrikse, som falder i din smag – både med hensyn til udseende, kvalitet, funktioner og pris. Er du stadig ikke helt afklaret kan det anbefales at vælge en forhandler med et stort udvalg. Så har du en chance for at fornemme, hvad der findes på markedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *