Test selv for skimmelsvamp

Skimmelsvamp i boligen

Hvis omstændighederne er de forkerte, kan du være en af de uheldige, som får skimmel i din bolig. Det kan være meget usundt og det gælder for både mennesker og dyr. Selvom du er god til at

  • lufte ud dagligt
  • bruge emhætten når du laver mad
  • holde huset tørt
  • tørre tøj på snoren udenfor
  • gøre rent
  • holde øje med fugtskader

kan du desværre stadig komme til at døje med skimmelsvamp i din bolig. Det kan skyldes problemer med fugtighed steder du ikke umiddelbart tænker over det. Det kan også skyldes dårlig udluftning, kuldebroer og lignende som har indflydelse på inde-miljøet. Det kan desværre også skyldes fejl i bygningskonstruktioner eller forkert anvendelse af materialer. Har du haft problemer med brud på vandrøret kan der også nemt opstå skimmel som følge heraf.

Test selv for skimmelsvamp

Der findes forskellige slags test for skimmelsvamp og alt efter størrelsen på pengepungen + din frygt for resultatet kan det være en god ide at vælge en test, som er forholdsvis specifik.

I stedet for at sætte sin lid til en indikator, kan man altid tage skridtet op til en overfladetest, som er mere præcis i sin test for skimmelsvamp. Vil man være helt sikker, skal man sørge for at  lave en DNA test af anslåede skimmel.

Når du tester selv er det vigtigt, at du er opmærksom på forskellen på ovenstående skimmelsvamptests. Viser din gør-det-selv-test, at du har skimmelsvamp, er det vigtigt, at du hurtigt agerer på resultatet og tager kontakt til professionelle, som kan hjælpe dig med at slippe af med problemet.

Sig farvel til skimmelsvamp

Har du først fået skimmelsvampen ind i huset eller lejligheden kan du have store problemer med at slippe af med det. I hvert fald, hvis du på egen hånd tester, undersøger og fjerner. Går du selv i gang med at fjerne skimmel i din bolig skal du være sikker på, at du får det hele med. Ellers vil det blot være en stakket frist der er på bekæmpelsen og rengøringen.

Der findes forskellige afrensningsprodukter, som man kan anvende, hvis man har opdaget skimmel i sin bolig. Det er dog klart at foretrække at bede eksperter om at komme ud og vurdere på omfanget af skaden og udbredelsen af skimmelsvamp i boligen, inden man går i gang med at forsøge at bekæmpe og fjerne skimmelsvampen helt.

Flere firmaer tilbyder i dag, at de tester på eget laboratorium, hvilket kan være den nøjagtighed man har brug for – for at få vished. Firmaerne som hjælper med at bekæmpe skimmel er eksperter og de vil vide hvor omfattende en indsats der skal til for at sikre dig, at skimmelsvampen er helt væk, når de er færdige. Gå derfor efter et firma, som tilbyder en rapport og slutrengøring, så du (næsten) ikke kan mærke eller se de har været der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *