Hvad er et must-have til skiferien?

Skiferie er en af danskernes favoritter og mange vælger at køre selv med familien. Vi vil gerne hjælpe dig og din familie til en god kør-selv-skiferie, derfor har vi lavet en liste med gode tips. Det hele er dækket her! Lige fra pakningen, gode snacks, til hvad for noget udstyr du skal have med.

1 – Inden / undervejs i pakningen
Pakke processen kan være frustrerende for at sige det mildt. Kufferten skal fyldes med både tøj og udstyr til pisterne. Derfor er der lige nogle tips til at gøre pakke processen nemmere og mere overskuelig.

  • Start med at pakke nogle dage før, måske endda en lille uge før. Der er mange ting som man kan pakke i god tid såsom diverse ski tøj og udstyr. Ved at starte tidligt med at pakke, kan du slappe mere af når afgangen nærmer sig, for du ved at du har pakket det meste i forvejen.
  • Inden i fylder bilen så læg alt ud på stuegulvet som skal med. På den måde kan du nemmere se taskernes størrelse og fylde baggaserummet bedre op. Det er samme tid et godt tidspunkt at gå pakkelisten igennem en sidste gang.
  • Det kan være en stor fordel at anskaffe sig en tagboks, så man kan have mere med. Som sagt så kræver skiferier meget udstyr. Den ekstra plads er derfor dejlig at have så man ikke skal være bange for at man har pakket for meget.

2 – Selve køreturen
Det er vigtigt med en god start på ferien, og den starter jo med den lange køretur. Her er nogle tips som kan hjælpe til en lidt bedre køretur.

  • Madpakke! Nogle vil helst holde ind og spise et sted, imens andre foretrækker at lave en madpakke til turen. Uanset om I foretrækker det ene eller det andet, vil vi anbefalede at have nogle mere mættende snacks med. Det kan for eksempel være nogle pølsehorn, smurte sandwichens eller noget i stil.
  • Udover de mere mættende snacks vil vi også foreslå at man tager nogle snacks med til en mere lækkersulten mave. Tag lidt slik, myslibar eller nødder med, så man har lidt lækkert til turen.
  • En anden ting er væske, husk at have flasker med vand i bilen. Juiceblokke er også et stort hit, især hos børne.
  • Sidste ting vi vil råde jer til at tage med, er håndsprit og vådservietter. De er praktiske at have i bilen og det er ikke alle rastepladser som er lige hygiejniske. Så kan I spritte hænderne af inden I sætter sig ind i bilen igen.

3 – Til pisten
Den her liste kan være meget lang, men her er de mest essentielle og i nogle tilfælde nødvendige ting man skal have med ud på pisten:

  • Snacks eller slik til lommerne.
  • Skijakke og bukser.
  • Skiundertøj.
  • Skihandsker.
  • Halstørklæde.
  • Skibriller.
  • Rygsæk.
  • Lommelygte eller en pandelampe.
  • Solcreme.
  • Læbepomade og fugtighedscreme.
  • Power bank.

Med de ting skulle du være godt dækket ind til en god skiferie med familien. Det er hvert fald de ting vi ser som de mest essentielle. Listen kunne laves meget længere, men hvis du har de her ting med – ja så skal det nok blive en god skiferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *