Hjælp til at vælge den helt rigtige vandrebuks

Der er mange ting du bør overveje, når du skal vælge dine første par vandrebukser. Her i artiklen beskriver vi nogle af de ting, du skal være opmærksom på og kigge efter, inden du foretager dit næste køb. 

Hvis du planlægger en længere backpacking- eller hikingtur, anbefales det at du anskaffer et par bujser, som du nemt kan smøre op omdanne til shorts på en varm sommerdag. 

Hvis du ikke er til vandring, men blot arbejder hårdt udendørs, skal du være på udkig efter et par bukser, der kan holde til dagligdagens udfordringer og slitage. 

Forskellige typer af bukser

Generelt kan vandrebukser opdeles i kategorier baseret på deres design. Vi har valgt at sætte fokus på de 2 mest almindelige typer. Standard vandrebukser og Zip-off bukser.

Standard bukser

Disse er gode til vandreture, da de holder dig varmere end shorts, og de beskytter dine ben mod insektbid, slid fra klippevægge og torner fra det omkringliggende fauna – for ikke at nævne regn, sol og vind. 

Nogle standardbukser passer perfekt til koldere klima og omskiftelige vejrforhold. Modeller som Fjällräven Vidda Pro falder perfekt ind under denne kategori. 

For dem der leder efter et par bukser, som de også kan bære i byen eller på arbejde, er dette dog ikke det bedste valg. De udstråler “udendørs livstil” mere end andre modeller.

Zip-off bukser

Zip-off bukser har lynlås på hvert ben, normalt lige over knæet, hvilket gør det muligt at fjerne den nederste del af buksebenet og omdanne dem til et par fantastiske vandreshorts. 

Mange der vandrer elsker denne alsidighed, da det sparer plads og reducerer vægten i ens rygsæk. En anden fordel ved Zip-off bukser er, at det er nemt at vaske benene. Hvis du blot ønsker lidt ekstra udluftning, kan du lyne lynlåsene halvvejs ned – det skaber en behagelig udluftning uden at fjerne hele buksebenet. Ved nogle modeller er det desuden også muligt at omdanne buksebenet om til sparsommelige gaiters.

Dimension, pasform og mobilitet

Jeg foretrækker vandrebukser, der er relativt form-fittende, dog ikke restriktive. Nogle foretrækker en løsere pasform, men ud fra personlig erfaring, er et par bukser, der er for baggy og tunge blot til konstant irritation på ens vandretur. På den anden side, hvis et par bukser er for stramme, vil de ofte forårsage slidsår. Så sørg for at prøve bukserne af inden du køber. Hvis du gerne vil spare et par kroner kan du altid gå ned i den lokale spejdersport og herefter gå på nettet og finde det bedste tilbud.

OBS: Det er værd at bemærke, at vandrebukser har tendens til at strække og løsne over tid, hvilket betyder at de vil føles lidt mere baggy, indtil de vaskes og tørres igen. 

Det er heller ikke uvant at folk der vandrer også taber sig et par centimeter omkring taljen over længere afstande. Af denne årsag anbefales det, at du går efter en model med integreret bælte eller mulighed for bæltejustering.

Konklusion

Et par gode vandrebukser kan være en rigtig livsredder ude på trailen, og det kan virkeligt betale sig at have den helt rigtige buks med på eventyr. Fjällräven vandrebukser er nogle af de mest alsidige typer på markedet, med modeller og farvekombinationer for enhver smag. Du vil aldrig rigtig gå galt i byen med et par vandrebukser fra Fjällräven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *