Få hjælp til dine problemer – og hjælp til at undgå problemer

En advokat er ikke bare en advokat. Ligesom en læge ikke bare er en læge. Advokater kan bl.a. vælge at specialisere sig i bolig, erhverv, kriminalret, privatrets etc. 

Privatrets advokater kan hjælpe dig på mange måder. Enten ved at hjælpe dig igennem problemer eller ved at forebygge problemer i at opstå. Du kan havne i mange situationer, hvor du kan have brug for en advokat til at få dig ud af dem.

Få hjælp når du står i problemer

Nogle gange havner du bare i situationer, hvor du har brug for hjælp. Det kan være at du skal skilles og hele situationen bare er gået i hårdknude. I sådan nogle situationer kan en advokat fungere som en mægler imellem dig og din partner. Her hjælper advokaten med at få et samarbejde op og køre. Hvis det ikke lykkes, skal I nok have hver jeres advokat, som kan repræsentere jer i retten.

Selv hvis situationen ikke er gået i hårdknude kan det være nødvendigt med en advokat, især hvis jeres liv er meget sammenflettet. For eksempel er jeres liv mere indviklet, hvis I har hus, bil og børn sammen end hvis I bare er jer og lejer en lejlighed. Står I, i den situation og har I ikke nogen ægtepagt, så skal jeres delingsformue fordeles og her kommer advokaten ind i billedet.

Du kan også have mistet en af dine forældre. Så skal der laves en behandling af boet, hvilket er arbejdskrævende især hvis der er store skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål, der skal afklares. Her skal det besluttes om din anden forælder skal sidde i uskiftet bo. Det er der både være fordele og ulemper ved. Vigtigheden af rådgivning fra en advokat i sådanne situationer kan ikke undervurderes.

Få hjælp til at undgå problemer

Samtidig kan en advokat hjælpe dig til at undgå at havne i trælse situationer. En fremtidsfuldmagt, et testamente eller ægtepagt kan sørge for at du undgår at sidde i problemer til halsen på et senere tidspunkt.

Hvis du har lavet en fremtidsfuldmagt, kan du give fuldmagt til at en anden kan handle på dine vegne, både økonomisk og i visse tilfælde personligt over for det offentlige. Herved har du mulighed for selv at vælge hvem der skal varetage dine interesser, hvis du på et tidspunkt ikke længere er i stand til det.

Ved at få tegnet et testamente kan du forebygge uenigheder mellem de efterladte. Selv hvis du er gift og I kun har fælles børn kan I stadig med fordel tegne et testamente. Derved kan I sikre den længstlevende får mest muligt, sådan at jeres børn først arver når den længstlevende er død.

Udfordringer ved skilsmisse kan undgås ved en ægtepagt. Det er nemlig en aftale, som I har indgået omkring hvilke dele af jeres formue I ønsker delt ved en skilsmisse. Hvis der er stor forskel I jeres formuer eller den ene af jer har en betydelig gæld, kan I især have gavn af en ægtepagt. En ægtepagt skal tilpasses jeres konkrete situation, derfor risikerer I at aftalen bliver ugyldig, hvis I udarbejder én uden advokatbistand.

Har du brug for hjælp fra en advokat til at løse nogle problemer eller til at undgå nogle problemer, så kan du læse mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *