Fem sportsoplevelser i 2020 du ikke må misse

Sport er for alle. Det samler venner, familier og fanklubber. Sport kan opleves derhjemme foran fjernsynet, live på stadions, i haller, eller som genudsendelse. Med teknologien i dag kan du nemt følge præcis din yndlingssportsgren døgnet rundt, med live opdateringer og videoklip af genudsendelser.

EM i herrehåndbold er netop overstået, dog uden dansk succes. Men frygt ej – der er masser af fantastisk sport der venter forude i 2020. Vi har samlet fem sport events til dig, som du bare ikke må gå glip af.


SantanderFinal4

Det er for længst blevet afgjort, hvilke fire hold der skal deltage i herrernes Final4. Den 14.- og 15. marts tørner de fire hold TTH Holstebro, Skanderborg, Bjerringbro-Silkeborg og GOG sammen i Jyske Bank Boxen i Herning. 10.000 mennesker var i 2019 samlet til SantanderFinal4, der alle var med til at skabe en helt unik håndboldfest. Foruden håndbold, kan du opleve diverse fanaktiviteter og underholdning, der alt sammen er med til at skabe et storslået event, du bare ikke må gå glip af.

Lørdag den 14. marts spiller TTH Holstebro mod Skanderborg klokken 13.30, mens Bjerringbro-Silkeborg løber på banen mod GOG klokken 16.00. Om søndagen starter placeringskampene klokken 13.30.


Hold-VM i badminton

Det lille danske land har i mange år været en stor magtfaktor i badmintonverdenen. Derfor er det ikke den store overraskelse, at der i 2020 skal spilles hold-VM i Danmark. Eventet foregår i Aarhus fra den 16. maj til og med den 24. maj. Du må bare ikke gå glip af verdens bedste badminton, når de danske badmintonstjerner skal dyste på hjemmebane. Den individuelle sportsgren bliver samlet til en holdsport, hvor både mænd og kvinder skal forsvare de danske rød-hvide farver.


Em fodbold

Em i fodbold kan i år fejre 60-års jubilæum. Derfor har UEFA valgt at inddrage 12 lande, som alle skal agere værtsnation. Danmark er ikke en undtagelse her – Danmark spiller nemlig på hjemmebane! EM i fodbold spilles mellem den 12. juni og den 12. juli 2020. Danmark spiller i gruppe B i Parken, hvor gruppemodstanderne er Rusland, Finland og giganterne fra Belgien, der indebærer verdensstjerner som Eden Hazard og Kevin De Bruyne. Varm godt op til EM i fodbold med et tilbageblik på profilerne fra EM i 2016 her.

Husk at følge med, og lad os håbe, at vi kan gøre som i 1992. Kan det danske landshold øre det umulige som ”underdog”, og løfte det eftertragtede EM trofæ?


OL I Tokyo

Når EM i fodbold er færdigspillet, skal du ikke vente længe på næste store sport event. Fire år er der gået og nu kommer de olympiske lege tilbage på din skærm. OL samler alverdens sportsdiscipliner og flere end 10.000 deltagere fra 207 forskellige nationer deltog ved OL i 2016. Er du bare lidt sportsinteresseret, så er de olympiske lege den helt perfekte sportsoplevelse til dig. Du kan vælge frit mellem dine favoritdiscipliner og selvfølgelig heppe på de danske atleter, når de skal vise de rød-hvide farver frem i Tokyo fra den 22. juli til den 9. august.


Em kvindehåndbold

Vi retter igen blikket mod Herning og Jyske Bank Boxen, hvor Danmark på hjemmebane skal kæmpe for EM-succes. Foruden i Herning, spilles der også indledende gruppekampe i Frederikshavn, mens der både spilles gruppekampe- og mellemrundekampe i Herning.

Danmark deler rollen som værtsnation med Norge, som må siges at være den helt store favorit. Men mon ikke de danske kvinder kan drille de norske håndboldstjerner til december? Det danske kvindelandshold må være sultne efter metal, som de ikke har skaffet hjem siden VM i 2013. Man plejer at sige, at efter syv dårlige år, kommer der syv fede år. Så følg med, når der spilles EM i kvindehåndbold fra den 3. december til den 20. december.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *